Større opgradering fremtidssikrer SharePoint-platformen i Region Hovedstaden. Det gælder hjemmesider for samtlige hospitaler samt intranet for mere end 40.000 ansatte.
Det er en omfattende opgave at supportere og videreudvikle SharePoint-platformen for samtlige hospitaler i Region Hovedstaden. Det var udfordringen, da regionen i 2018 gik i gang med et større opgradering og stabilisering af platformen, som rummer hjemmesider for alle hospitalerne, kampagnesites og minisites samt intranet for ca. 40.000 ansatte og 1.000 redaktører.
Mange større organisationer er udfordret, da færre it-konsulenthuse end tidligere har kompetencer til at servicere ældre custom-løsninger på SharePoint. Det skyldes, at stadigt flere specialister er orienteret mod Microsoft 365.
Pointwork har dedikeret 2-3 specialister på projektet. I dag er Region Hovedstaden løftet over på en nyere version af SharePoint og platformen er videreudviklet efter nyere behov og ønsker. Hertil har SharePoint fået nyt design.