Denne politik beskriver hvordan Pointwork A/S behandler personoplysninger når du bruger pointwork.com, skriver til os eller booker et møde. Den beskriver det vi faktisk gør - ikke det vi kunne finde på at gøre.
Senest opdateret: 23. oktober 2026.
Dataansvarlig
Pointwork A/S
Vandtårnsvej 83A, 2860 Søborg
CVR: 32941982
Telefon: +45 70 20 44 58
E-mail: info@pointwork.com
Vi har ikke en databeskyttelsesrådgiver (DPO), fordi vi ikke er omfattet af kravet. Spørgsmål om persondata går til adressen ovenfor og bliver besvaret af en person, ikke en formular.
Hvad vi indsamler, og hvorfor
Når du udfylder en formular
Vi modtager de oplysninger du selv skriver: typisk navn, firma, e-mail, telefonnummer og din besked. Vi bruger dem til at svare dig og til at følge op på henvendelsen. Indsendelsen gemmes i sitets WordPress-database, som ligger hos vores hostingleverandør Kinsta i EU.
Retsgrundlaget er vores legitime interesse i at besvare en henvendelse du selv har sendt (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f), og, for tilbud og aftaler, forberedelse eller opfyldelse af en kontrakt (artikel 6, stk. 1, litra b).
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet
Vi gemmer kun din e-mailadresse. Når du tilmelder dig, sender vi en bekræftelsesmail via Brevo, og først når du klikker på linket i den, kommer du på listen. Bekræfter du ikke inden for 48 timer, sker der ikke mere. Grundlaget er dit samtykke (artikel 6, stk. 1, litra a). Du kan trække samtykket tilbage når som helst - der er et afmeldingslink i bunden af hver eneste mail, og det virker med det samme. Vi sælger eller udlejer ikke lister.
Når du besøger siden
Vores hostingleverandør fører en almindelig serverlog med IP-adresse, tidspunkt, den side der blev kaldt, og browserens user agent. Den bruges til drift og sikkerhed, ikke til markedsføring, og den kobles ikke til dig som person. Grundlaget er vores legitime interesse i at kunne drive og beskytte sitet (artikel 6, stk. 1, litra f).
Trafikken til sitet går gennem Cloudflare, som beskytter mod angreb og leverer siderne hurtigere. Cloudflare sætter én nødvendig cookie, __cf_bm, som skelner mennesker fra bots.
Samtykkebanneret leveres af Cookiebot. Det gemmer dit valg, så sitet husker det, og så vi kan dokumentere hvad du har sagt ja eller nej til.
Der kører i skrivende stund ingen analyse- eller markedsføringsværktøjer på pointwork.com. Ingen Google Analytics, ingen sporingspixels, ingen adfærdsprofilering. Kommer der et, opdaterer vi denne politik og cookiepolitikken først, og analyseværktøjet indlæses ikke, før du har sagt ja.
Hvem vi deler data med
Vi deler kun personoplysninger med leverandører der behandler dem på vores vegne, og kun til de formål der står ovenfor. Vi har databehandleraftale med hver af dem.
- Kinsta - hosting af selve sitet og dets database, herunder de formularindsendelser der gemmes i WordPress. Serveren står i Amsterdam, altså inden for EU.
- Cloudflare - netværket foran sitet, til sikkerhed og hurtigere levering. Cloudflare ser din IP-adresse og den side du kalder. Cloudflare er amerikansk og er certificeret under EU-US Data Privacy Framework.
- Cookiebot (Usercentrics A/S) - samtykkebanneret, som gemmer dit cookievalg. Dansk virksomhed med data i EU.
- Brevo - udsendelse af nyhedsbrev, bekræftelsesmails og andre servicemails fra sitet. EU-hostet.
- HubSpot - vores CRM, hvor vi holder styr på dialogen med kunder og interesserede. HubSpot er amerikansk og er certificeret under EU-US Data Privacy Framework.
- Microsoft - vores egen Microsoft 365-tenant, hvor mails og mødebookinger ligger.
Hvor længe vi gemmer
- Henvendelser der ikke fører til noget: op til 12 måneder, så vi kan huske sammenhængen hvis du skriver igen.
- Kunde- og kontaktdata: så længe samarbejdet varer, og derefter så længe bogføringsloven kræver det (fem år fra udgangen af regnskabsåret).
- Nyhedsbrevsdata: indtil du melder dig af.
- Serverlogs: som udgangspunkt 30 dage hos hostingleverandøren.
Dine rettigheder
Du har ret til indsigt i de oplysninger vi har om dig, til at få rettet forkerte oplysninger, til at få slettet oplysninger, til at få behandlingen begrænset, til dataportabilitet, og til at gøre indsigelse mod behandling der bygger på legitim interesse. Bygger behandlingen på samtykke, kan du trække det tilbage - det påvirker ikke lovligheden af det vi gjorde inden.
Skriv til info@pointwork.com. Vi svarer inden for en måned, og oftest hurtigere.
Er du utilfreds med hvordan vi håndterer dine data, kan du klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby - datatilsynet.dk.
Ændringer
Ændrer vi på hvad vi indsamler eller hvem vi deler med, opdaterer vi denne side og datoen øverst. Væsentlige ændringer varsler vi i nyhedsbrevet.